Fars legestue
Sving forbi børnebiblioteket i Bryggen i Vejle til uforpligtende leg og hygge med dit barn, når vi en hver onsdag finder legetøjet frem og inviterer til Fars legestue.
Tilbuddet er helt uforpligtende og åbent for alle fædre med børn i alderen 0-3 år. Du kan komme når det passer dig i åbningstiden, og sover dit barn, så kom og få en snak med de andre fædre. Vi har plads til barnevognen.
Du vil blive mødt af en flink bibliotekar, som byder alle fædre velkommen og sørger for, at der er legetøj til alle.
Legestuen er åben hver onsdag kl. 11-13.
Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.
Sundhedsplejersken kigger også forbi
Hver 2. uge i lige uger komme sundhedsplejersken på besøg i Fars legestue, hvor du har mulighed for at stille de spørgsmål, du måtte have.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Marie Gorm på magor@vejlebib.dk (eller sundhedsplejerske Asha Hussein på ashhu@vejle.dk).