Ændrede åbningstider i sommerferien
I sommerferien vil der være mindre ændringer i vores åbningstider for kulturhusene i Børkop, Egtved, Give og Jelling, biblioteket på Nørremarken og for biblioteket i Spinderiet. Biblioteksbussen holder sommerferie i hele juli måned.
Af Lene Andersen
Ændringer i Børkop, Egtved, Give og Jelling
I hele juli måned vil der ikke være personale til stede om lørdagen på bibliotekerne i Børkop, Egtved, Give og Jelling, og du kan derfor ikke få betjening fra kl. 10-13 som normalt. Bibliotekerne vil dog stadig have åbent for selvbetjening.
Ændringer i Spinderiet
I uge 28-31 (6. juli til 2. august) vil Biblioteket i Spinderiet (Spinderihallerne) lukke kl. 17 alle hverdage. Du vil altså ikke have mulighed for at benytte biblioteket til kl. 21 tirsdag og torsdag.
Ændringer på Nørremarken
På Nørremarken vil der i uge 28-29 kun være betjening tirsdage kl. 15-17.30. Resten af ugen er biblioteket åbent for selvbetjening som normalt.
Biblioteksbussen
Biblioteksbussen holder sommerferie og ruller ikke ud i hele juli måned. Sidste køredag er tirsdag den 30. juni, og første køredag efter ferien er mandag den 3. august.
Bøger og andre materialer reserveret til biblioteksbussen kan først afhentes fra mandag den 3. august.
Vi ønsker alle en god sommer!